Opdragelse – en nødvendighed

Opdragelse – en nødvendighed

Opdragelse – en nødvendighed

Forældre har for travlt med at realisere sig selv, og kører i samme tempo som før de fik børn. Børn i dag bliver overstimuleret. Børn hader stress og modarbejder forældre som stresser. Man skal ikke servicere sin børn for at blive en god forælder. Børn skal gøre det de kan!

Gode idéer, provokationer og holdninger var der masser af, da Gerda Bruhn og Marie Kraul gæstede Rebild Syd tirsdag aften. Sundhedsplejersken og journalisten opfordrede forældrene til at tage mere ansvar, og til at tro noget mere på sig selv.

Overskriften var ”Opdragelse – en nødvendighed for overlevelse”, og der var flot opbakning til arrangementet, der pga. de mange tilmeldinger var flyttet fra Sortebakkeskolen til Sortebakkehallen.

De fremmødte forældre blev opfordret til at indføre ti minutters krammetid med ekstra opmærksomhed til barnet hver dag, til at skrue ned for fritidsaktiviteter og til at lade være med at inddrage børnene i alt for mange valg. Nøjagtig som det var tilfældet til vores foredrag med hjerneforsker Kjeld Fredens, lød der også denne aften en advarsel mod at have mobiler og iPAD fremme i spisesituationer, eller tidspunkter hvor man hygger sig med børnene.

Vi havde en rigtig god aften, og der er ingen tvivl om at vi her i børnehaverne vil inddrage en række af de principper og tilgange der blev præsenteret, når vi vejleder Jer her i børnehaven. Foredraget var arrangeret i et samarbejde mellem Græshoppen og Regnbuen. Tuen og Kløvermarken, Haverslev-Ravnkilde skoler og Sortebakkeskolen. Foredraget er det første arrangement i det nye kontraktfællesskab mellem de fire børnehaver og to skoler, og det er et af de mange konkrete resultater af det tætte samarbejdet.

Om forfatteren

X