Ny organisering af ledelse

Ny organisering af ledelse

Ny organisering af ledelse

Fra 1. marts 2017 er Anita Stensgaard ny daglig leder i Børnehaverne Rebild Syd. Hun tager over efter Majbrit Michelsen, der efter 37 år i børnehaverne er gået på en velfortjent pension. Samtidig forsøger vi at bryde med den traditionelle måde at dele ledelsen af børnehaver op, hvor Dagtilbudslederen typisk sidder i den største institution, og den daglige leder i den mindre. Vi vil gerne have mere ledelse tæt på kerneopgaven.

Med ændringerne flytter vi fokus fra at sortere opgaverne efter huse, og istedet sætte fokus på hvordan vi løser opgaverne bedst og mest effektivt. Det betyder at Jesper, der er dagtilbudsleder, vil være endnu mere synlig i begge huse hver eneste dag, og at Anita som daglig leder vil have tid sammen med børnene i begge huse. Børn og forældre vil opleve Jesper endnu tættere på hverdagen end i dag, og Anita vil til gengæld være medansvarlig på en lang række af de mere overordnede opgaver i husene.

Den nye organisering medfører små organisatoriske ændringer i begge huse, som er beskrevet i et forældrebrev, der 1. marts er udleveret på alle børnenes garderober. Her kan man bl.a. også læse at ledelsen vil opprioritere det gode samarbejde med Forældrebestyrelsen, og at både Anita og Jesper glæder sig til – sammen – at samarbejde omkring arbejdet med alle de skønne børn i de to huse.

Om forfatteren

X